Facebook
Twitter
LinkedInKræftpatienter skal ikke selv kontrollere deres kræft
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener, at det er spild af ressourcer, når kræftpatienter automatisk med jævne mellemrum går til kontrol for at finde ud af, om kræftsygdommen er vendt tilbage. Ministeren mener - ifølge Jyllands-Posten - i stedet, at nogle kræftpatienter fremover skal gå til kontrol hos deres praktiserende læge, andre ved en sygeplejerske, nogen skal kontrollere sig selv, og andre skal fortsætte ved specialisterne på hospitalet.
Professor Josée Savard har udviklet et søvnprogram, der kan hjælpe kræftpatienter til bedre søvn uden medicin. Foto Jeff Frenette
Det er også forklaringen på, at søvnløshed er så hyppig ved prostata- og brystkræft, fordi de behandlinger – kemoterapi og hormonbehandling – som man bruger ved disse kræftsygdomme, kan give hedeture og dermed gøre, at man vågner om natten.
Bliver søvnløshed kronisk, er det ifølge Josée Savard ikke primært på grund af behandlingen, men fordi patienterne har uhensigtsmæssige vaner og tankemønstre, at man eksempelvis sover om dagen, eller hvis tanken om at sove fylder for meget, og i sig selv gør det umuligt at falde i søvn.
Går rundt i stuen
Når Henning Gamborg har været oppe om natten, kan han som regel godt falde i søvn igen. Men af og til kan det knibe, så har han ligget i sengen længere end et kvarters tid, står han op og går et par hundrede skridt rundt i stuen. Det er en løsning, han selv har fundet på, og det plejer at hjælpe.
Nogenlunde det samme råd får patienterne i Josée Savards søvnprogram. Som led i behandlingen fører man blandt andet søvndagbog for at få et billede af, hvor effektivt man sover.
Konsekvenser i hverdagen
For mange af de patienter, der bliver behandlet hos Josée Savard, har søvnløsheden konsekvenser for deres daglige liv og deres evne til at passe arbejde og familie. De føler sig mindre effektive og har øget fravær på deres arbejde, er konstant trætte og har problemer med at koncentrere sig. For mange er der også en bekymring for, om manglen på søvn kan øge risikoen for, at kræftsygdommen vender tilbage. Tankerækken for mange er, at den dårlige søvn hæmmer immunsystemet, og det kan mindske chancerne for at overleve sygdommen.
– Det er rigtigt, at dårlig søvn kan svække immunforsvaret. Men der er ingen beviser for, at det påvirker overlevelsen af kræft, siger Josée Savard.
Henning Gamborg prøver at lade være med at give hverken tankerne om sygdommen eller om søvnløsheden for meget plads. Han er i dag pensioneret efter mange år som inspektør på Haandværkerhøjskolen i Haslev, så for ham er der ikke et arbejde, der bliver påvirket af de vågne stunder om natten.
Men han kan mærke, at energien er blevet mindre i løbet af dagen. Han føler sig sløvere og har sværere ved at komme i gang med de opgaver, der venter i huset og haven. Det sker også, at han tager en lur, hvis han får sat sig for godt til rette i lænestolen. For Henning Gamborg er det svært at vide, om det er alderen, der trykker, eller om energien er lavere på grund af søvnproblemerne.
– Jeg tror selv, at det er en kombination af min alder, sygdommen og medicin. Jeg håber i hvert fald, at de erfaringer, jeg har gjort mig, kan bruges af andre i samme situation, men det vil forskningsprojektet jo give svar på, siger Henning Gamborg.
Støtter faglig baseret omlægning af kræftforløbene
Kræftens Bekæmpelse støtter derfor en faglig baseret omlægning af kræftforløbene. Det skal sikre, at der opnås langt bedre effekt af kontrolforløbene, så flere patienter overlever længere og færre patienter kommer til at lide af alvorlige senfølger af kræftbehandlingen. Omlægningen skal også sikre, at kræftpatienter er endnu mere trygge ved behandlingen og kontrollen.
-Forudsætningen er, at det kommer til at ske på en måde, hvor der tages endnu mere hensyn til, at kræftpatienter er forskellige og har forskellige behov, og at kræftpatienter og praktiserende læger får hurtig og nem adgang til specialiseret behandling, siger Frede Olesen.
Ifølge Frede Olesen er det også helt afgørende, at omlægningen først sker, når forudsætningerne er helt på plads.
-For bliver omlægningen etableret som en sædvanlig spareplan, risikerer vi, at det bliver kræftpatienterne, som kommer til at betale prisen, og den går ikke. Kræftpatienternes overlevelse og deres tryghed ved behandling og kontroller er fuldstændig afgørende, fastslår Frede Olesen.
Hvert år får flere end 33.000 danskere stillet diagnosen kræft. Stadig flere kræftpatienter overlever behandlingsforløbet, og de tilbydes efterfølgende opfølgning/kontrol.
Det mener Kræftens Bekæmpelse:
-Kræftpatienter skal ikke selv kontrollere deres kræft.
-Kræftpatienter skal have den hjælp og opfølgning der er behov for - både for at kontrollere sygdommen, for at mindske senfølger af kræften og for at mindske utrygheden.
-Kræftens Bekæmpelse støtter, at kontrolforløbene for kræftpatienter bliver moderniseret. Erfaringer både fra Danmark og fra udlandet viser, at det er muligt at omlægge kontrolforløbene til gavne for kræftpatienterne.
-Kræftpatienter skal ikke gå til unødvendige kontroller, men om de er nødvendige afgøres i samråd med en læge, de har tillid til. Og der er stort behov for, at der skabes en bedre sammenhæng mellem hospitalernes forskellige afdelinger og de praktiserende læger.
-Kræftens Bekæmpelse støtter derfor en faglig baseret omlægning af kræftforløbene. Det skal sikre, at der opnås bedre effekt af kontrolforløbene så flere patienter overlever længere og færre patienter lider af alvorlige følgevirkninger af kræftbehandlingen. Omlægningen skal også sikre, at kræftpatienter er endnu mere trygge ved behandlingen og kontrollen.
-Det er en forudsætning at omlægningen sker på en måde, så der tages endnu mere hensyn til at kræftpatienter er forskellige og har forskellige behov og at kræftpatienter og praktiserende læger får hurtig og nem adgang til specialiseret behandling.
-Det er også helt afgørende, at omlægningen først sker, når forudsætningerne er helt på plads. Laves omlægningen som en sædvanlig spareplan, risikerer vi, at kræftpatienterne kommer til at betale prisen.
-Kræftens Bekæmpelse undrer sig i den forbindelse over, at Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner ikke har villet inddrage repræsentanter for kræftpatienter i de arbejdsgrupper, der arbejder med omlægningen.
-Kræftpatienternes overlevelse - og deres tryghed ved behandling og kontroller er helt afgørende.
Hver fjerde kræftpatient oplever fejl i kontrolforløb
En ny landsdækkende undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses blandt 4.400 kræftpatienter viser, at hver fjerde patient har oplevet en eller flere fejl i forbindelse med deres kontrolundersøgelser. Fejl, der dækker over alt lige fra svar på prøver, der ikke er nået frem til det aftalte tidspunkt, til mødet med en uforberedt læge eller sygeplejerske. Det vil sige én, der ikke forud for samtalen havde sat sig ind i kræftpatientens sygdomsforløb.
Modtag vores nyhedsbrev
Vi sender nyhedsbreve ud til vores medlemmer ca. hver anden måned. Her kan du f.eks. læse om de seneste nyheder på senfølgeområdet og se en oversigt over vores kommende arrangementer og aktiviteter.