Kræftbehandlede med senfølger og hverdagens arbejdsliv efter endt kræftforløb

Abstract

Denne artikel tager udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse med en fænomenologisk og kritisk erkendelsesinteresse i forbindelse med et speciale.

Formålet var at undersøge hvorledes KMS oplever deres tilbagevenden til arbejdslivet efter endt kræftbehandling, og hvordan denne oplevelse påvirker deres eksistens og identitet. Derudover undersøgtes hvilken barrierer KMS med senfølger oplever i forhold til deres tilbagevenden til arbejdslivet.

Undersøgelsens empirigrundlag er fremkommet af to kvalitative interviews samt en elektronisk kvalitativ undersøgelse, der er besvaret af 74 respondenter. Det teoretiske afsæt for undersøgelsens analyse er ud fra psykolog A. Maslows behovshierarki samt professor og filosof A. Honneths anerkendelsesteori, for med deres begrebsapparat at kunne frembringe et individ- og et samfundsperspektiv.

Fokus på senfølger hos kræftbehandlede

Det internationale agentur for kræftforskning (IARC) skønner, at forekomsten af kræft på verdensplan er stigende, og at denne stigning kan tilskrives befolkningstilvæksten, befolkningens aldring samt en stigende forekomst af etablerede risikofaktorer som rygning, overvægt og fysisk inaktivitet, samtidig er kræft en væsentlig årsag til dødelighed på verdensplan (Torre et al., 2015, s. 87). I 2012 udgav tidsskriftet The Lancet artiklen ”Global burden of cancer in 2008: a systematic analysis of disability-adjusted life-years in 12 world regions” (Soerjomataram et al., 2012, s. 1840-41), der beskriver, at igennem de sidste årtier har kombinationen af succes med forebyggelse af kræft, tidlig påvisning, screening og behandling reduceret den samlede dødelighed i mellem og højt udviklede lande. I Danmark set samme udvikling, og med denne stigning i kræftoverlevende, bør der vises interesse for KMS og deres problematikker. Dette på grund af, at senfølger sædvanligvis er blivende fysiske, psykiske og psykosociale forandringer som følge af kræftsygdommen eller behandlingerne, hvilket kan være svært invaliderende i hverdagen (Senfølgerforeningen [SF], u.å., Har jeg senfølger?). Eftersom at en betydelig del af KMS er i den erhvervsaktive alder, skal de tilbage til et arbejdsliv, der er en del af den enkeltes hverdagsliv. Et hverdagsliv, der er medvirkende til at give det enkelte menneske mening og betydning i livet, og dermed med til at konstruere selvet, men som muligvis kan opleves anderledes, når man har fået senfølger efter et kræftforløb.

Arbejdet som betydning for den menneskelige eksistens og identitet

I Tina Juul Rasmussens artikel ”Arbejdet er mere end et job” (Rasmussen, 2017, s. 32-34), viser en undersøgelse at to ud af tre adspurgte, som var i job, svarede, at deres arbejde er ”meget vigtigt” eller ”vigtigt” for, hvem de er som person. Lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Roskilde Universitet, Peter Busch-Jensen, er i samme artikel refereret for at udtrykke, at måden hvorpå vi taler om arbejdslivet og dets betydning er ændret. Arbejdslivet og privatlivet i dag blevet mere integreret, og kulturelt har arbejdet også fået en større betydning for vores identitet, fordi det tjener flere funktioner (Rasmussen, 2017, s. 34). I artiklen er Peter Busch-Jensen citeret for at sige, at i dag stilles der større krav til et arbejde end, at det blot skal give os mad på bordet. Det skal også være sjovt, personligt udviklende og ny mennesker skal læres at kende. Tidligeres families og civilsamfunds funktioner er i dag udtømt, og i dag er ønsket om personlig anerkendelse og udvikling samt udviklende sociale relationer også rykket ind på arbejdspladsen. Når arbejdslivet udfylder flere funktioner, er der også mere på spil, mere at miste, ved ikke at tilhøre arbejdslivet, og når arbejdslivet har så stor betydning for vores liv og identitet, rammer det at blive arbejdsløs også den enkelte så meget hårdere, understreger Peter Busch-Jensen (Rasmussen, 2017, s. 34).

Mange af de forskellige senfølger kræftbehandlede kan opleve (SF, u.å., Har jeg senfølger?), kan have en stor indflydelse på et arbejdsliv, og da arbejdslivet på mange områder er af betydning for menneskets eksistens og identitet, så giver det en forståelse af, hvor omfattende omvæltninger senfølger kan medføre for KMS’s eksistens og identitet.

Dette speciales fund

På baggrund af dette speciales fænomenologiske kvalitative undersøgelsesresultater og delanalyser, fremkom følgende konklusioner, der herunder fremvises.

KMS har hovedsageligt negative oplevelser i forbindelse med deres tilbagevenden til arbejdslivet, hvilket har en negativ indflydelse på KMS’s eksistens og identitet.

Alle behovene i Maslows behovshierarki, mangelbehov såvel som vækstbehov, opleves at blive berørt negativt i forbindelse med KMS’s tilbagevenden til arbejdslivet, med negativ indflydelse på KMS’s eksistens og identitet.

Fysiologiske behov og Sikkerhedsbehovet

Det konkluderes, at KMS oplever en bekymring for, om de kan få deres fysiologiske behov og sikkerhedsbehov dækket. Dette opleves som en økonomisk utryghed, med mulighed for at kunne påvirke KMS’s eksistens. Det er væsentligt for KMS at have oplevelsen af, at kunne være selvforsørgende og være uafhængig af velfærdsstatens ydelser. Dette sikkerhedsbehov oplever KMS dog ikke at få dækket. Et kræftforløb betyder oftest, at der bliver et behov for velfærdsydelser, som ikke på samme økonomiske niveau, som KMS havde forud for kræftforløbet. Dette forstærkes yderligere, hvis forløbet i det offentlige system tager lang tid at komme igennem, hvorved trygheden og sikkerhedsbehovet påvirkes negativt.

Sociale behov

Det konkluderes, at KMS oplever et behov for at få det sociale behov tilfredsstillet igennem arbejdslivet. Oplevelsen ved at tilhøre arbejdslivet påvirker KMS’s eksistens på individniveau ved at give KMS selvtillid, på gruppeniveau ved at KMS får sociale netværk, er en del af et team og får et interessefællesskab samt på samfundsniveau, da KMS har et ønske om ikke bare at være ”noget” for sig selv, men også at være funktionel for samfundet. KMS oplever, at deres liv dermed kommer til at minde om en hverdag igen, og at KMS derved kan genfinde eller finde sig selv på ny efter kræftforløbet, da det er medvirkende til, at KMS kan få sit kræftforløb og senfølge problematikker på afstand for bevidstheden, og på denne måde kommer KMS’s eksistens og identitet til at handle om mere og andet end senfølge problematikker.

Behov for selvrespekt

Det konkluderes, at KMS har behov for igen efter endt kræftforløb, at få deres behov for selvrespekt tilfredsstillet. KMS har en oplevelse af, om de stadig er værdifulde, og er af betydning i forhold til deres arbejde, som de skal vende tilbage til. For nogle KMS opleves manglende respekt i forbindelse med deres tilbagevenden til arbejdslivet primært i relation til deres kompetencer, som kan være ændret. Dette opleves som grænseoverskridende og med negativ påvirkning af deres identitet som konsekvens.

Selvaktualisering

KMS oplever efter et kræftforløb og på trods af senfølgeproblematikker, også en søgen efter at få vækstbehovet selvaktualisering opfyldt. KMS kan opleve ambivalens i forhold til udfoldelses af selvaktualitet og oplevelsen af deres tilbagevenden til arbejdslivet. Ambivalensen består i, at KMS godt er klar over, at de skal tilbage til arbejdslivet, men at det kan være, at deres senfølge problematikker forårsager et skift i forhold til det job KMS efter kræftforløbet kan besidde. Dermed bliver både KMS’s eksistens og identitet påvirket, hvis ikke de kan vende tilbage til det job de ønsker sig at tilhøre. Eksistensen bliver berørt, da KMS skal bruge deres liv til noget andet rent arbejdsmæssigt end hvad der var deres ønske, og til noget andet end hvad de måske så som at være deres potentiale, hvilket kan betegnes som deres ønske for selvaktualisering. Derudover kan KMS komme ud for at miste en del af deres identitet, som er erhvervet gennem deres tidligere arbejdsliv, hvilket medfører en usikkerhed, da KMS ikke ved om de kan forblive indenfor deres fag eller om de skal til at arbejde med noget helt andet efter endt kræftforløb.

Den solidariske sfære

Det konkluderes, at KMS oplever en barriere i form af at få besværliggjort deres mulighed for anerkendelse i forbindelse med deres tilbagevenden til arbejdslivet. KMS oplever, at arbejdspladsen, chef såvel som kollegaer, har en forventning om at KMS med tiden kan præstere som før kræftforløbet, og dermed ikke anerkender KMS for deres nuværende præstationer og færdigheder. Dette opleves som en krænkelse og påvirker KMS’s selvværd, selvrespekt og identitet samt mulighed for selvrealisering efter endt kræftforløb. KMS kan opleve en frygt for at blive fyret fra arbejdspladsen, der dermed kan opleves som en udelukkelse fra det det solidariske fællesskab, som arbejdspladsen er, og en fyring er samtidig en potentiel trussel mod KMS’s sikkerbehov.

Den retslige sfære

Det konkluderes, at KMS kan opleve anerkendelse fra den retslige sfære, der giver selvagtelse som borger, og som derved også har betydning for deltagerens identitet. Denne anerkendelse ses ved, at KMS får del i de universelle rettigheder fra fx jobcentret og sygedagpengesystemet, og dermed er anerkendelsen fra samfundet sket, og KMS har mulighed for oplevelsen af selvagtelse.

Det konkluderes, at KMS dog oplever det kommunale velfærdssystem som et hårdt system at befinde sig i, og en række barrierer opleves.

KMS oplever en barriere, ved at jobcentret er skeptiske om KMS’s sandhed om konkrete senfølger på grund af jobcentrets uvidenhed om senfølger. KMS oplever, at denne anerkendelse ville være nemmere at opnå, hvis senfølger var en egentlig diagnose.

KMS kan opleve en barriere i forhold til deres selvrealisering. KMS anerkender, at jobcentret er ”bundet op af et meget firkantet system”, hvor der er regler, der skal følges, og derved kan jobcentret have svært ved at anerkende det enkelte individ.

Det er en barriere for KMS ikke at blive stolet på af jobcentret, der kan medføre en moralsk krænkelse fra den retslige sfære, der dermed kan skade eller ødelægge selvagtelsen hos KMS, hvis den moralske ansvarlighed som rettighedsbærer bliver ignoreret.

Det kan konkluderes at den moralske krænkelse som KMS oplever fra den retslige sfære omhandler et tidsperspektiv, som kan vare over en årrække, hvilket kan medvirke til at ødelægge KMS’s selvagtelse i det retslige system på grund af, at KMS ikke at blive anerkendt med det samme i forløbet, hvilket ydermere kan opleves som en utryghed i forhold til KMS’s sikkerhedsbehov undervejs i forløbet. Denne manglende retslige anerkendelse opleves som en barriere for KMS i forhold til at opleve sig som funktionsdygtig og meningsfuld i eget liv. Dette fordi det oplevede tidsperspektiv bliver en barriere for, at KMS kan opleve eget liv som en lineær historie, hvilket ikke er muligt for KMS i og med, at KMS er uvidende om, hvornår den retslige anerkendelse finder sted, således at KMS kan komme videre med eget liv, og derved samtidig have betydning for KMS eksistens.

Sluttelig kan det konkluderes, at nogle KMS har oplevelsen af at opnå den retslige anerkendelse efter en kortere eller længere tidsperiode, hvilket sker når jobcentret og kommunen anerkender KMS’s senfølgeproblematikker, og erkender at der ikke vil komme en forbedring.

Referencer

Rasmussen, T. J. (2017). Arbejdet er mere end et job. Fagblad for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige, 2017(2), 32-34.

Senfølgerforeningen – Et godt liv efter kræft (u.å.). Har jeg senfølger? Lokaliseret d. 21. marts 2017 på: https://www.cancer.dk/senfoelger/om-senfoelger/

Soerjomataram, S., Lortet-Tieulent, J., Parkin, D. M., Ferlay, J., Mathers, C., Forman, D. & Bray, F. (2012). Global burden of cancer in 2008: a systematic analysis of disability-adjusted life-years in 12 world regions. The Lancet, 2012;380: 1840-50. Lokaliseret d. 25. marts 2017 på: http://www.sciencedirect.com.zorac.aub.aau.dk/science/article/pii/S0140673612609192

Torre, L. A., Bray, F., Siegel, R. L., Ferlay, J., Lortet-Tieulent, J. & Jemal, A. (2015). Global Cancer Statistics 2012. CA: A JOURNAL FOR CANCER CLINICIANS, 2015;65:87-108. Lokaliseret d. 25. Marts 2017 på: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.3322/caac.21262/full