Kandidatopgave: "Hvem er jeg så?"

Rie Thiesson afsluttede sin uddannelse i april 2020. Her kan du læse et kort referat af hendes opgave:

"I Danmark lever omkring 300.000 mennesker, ca. 5% af befolkningen, med eller efter en kræftdiagnose. Det estimeres, at ca. 50% af tidligere kræftpatienter oplever fysiske og/eller psykiske senfølger af sygdommen og behandlingen. For mange betyder det, at livet er forandret, og selvforståelsen er udfordret. I mit speciale i pædagogisk psykologi (DPU) med titlen Hvem er jeg så? har jeg ønsket at undersøge, hvilke muligheder og udfordringer et menneske med senfølger har for at blive til for sig selv og andre i livet efter kræft. Med udgangspunkt i otte individuelle interviews har jeg derfor undersøgt de underforståede normer og forventninger, der danner rammer for tilblivelsesprocesserne i den nye livssituation.

Jeg har fokuseret på, hvordan vi i det danske samfund taler om og handler ift. kræft og senfølger samt relaterede emner som sygdom, helbredelse og rehabilitering – dvs.  de diskursive praksisser, hvorigennem normer og forventninger udbredes.

Min oprindelige motivation var en undren over, at  begrebet ’kræftoverlever’ – oversat fra det amerikanske begreb ’cancer survivor’ – ukritisk og i stigende grad anvendes i Danmark om tidligere kræftpatienter, bl.a. i sundhedsvæsenet, i forskningen, på rehabiliteringsområdet samt i medierne. International forskning viser, at opfattelsen af begrebet ’cancer survivor’ er både individuelt og kulturelt betinget. Alligevel er der ingen undersøgelser af, hvordan ’kræftoverlever’ opfattes i en dansk kontekst.

Specialet viser, at samfundsmæssige udbredte diskurser om kræft, senfølger, helbredelse og rehabilitering skaber forventninger, hos såvel tidligere kræftpatienter og deres omgivelser som i sundhedsvæsenet og den kommunale sagsbehandling. Forventninger, som mennesker med senfølger ofte ikke kan leve op til. En udbredt fortælling fremstiller f.eks. kræft som en kamp på liv og død med vindere og tabere. En kræftoverlever er således vinder af en afsluttet kamp. En anden gængs forestilling er, at man efter sygdom bliver rask igen – underforstået at man er den samme og kan det samme som før. Mange mennesker med senfølger føler sig i en mellemposition mellem syg og rask, hvor de stadig kæmper en kamp men oplever, at de ikke kan tale om dette uden at blive opfattet som ’pivede’ og føle skam.

Specialet konkluderer bl.a. at mennesker, der oplever senfølger efter kræft, mangler en legitim positioneringsmulighed i deres tilblivelsesprocesser; og den peger på et behov for, at positionen ’kræftfri med senfølger’ bliver en legitim og kulturelt genkendelig position i samfundet. Endvidere medfører de mange forskellige forståelser af begrebet ”kræftoverlever”, at det bør bruges med omtanke indenfor det felt, der vedrører rehabilitering for mennesker med senfølger, dvs. sundhedsvæsenet, forskningsfeltet, de kommunale og politiske systemer, samt i medierne."

KLIK HER - og du kan læse hele opgaven. 

Henvendelser kan ske til: 

Rie Thiesson: riethiesson@gmail.com