Informanter søges til bachelorprojekt om en hverdag med senfølger

23-10-2019
Er du kvinde i alderen 20-55 år, der oplever senfølger efter endt brystkræftbehandling? Og har du lyst til at deltage i et bachelorprojekt og mulighed for at mødes med os på Fyn, i København eller Århus? Så læs med her

Vi er tre ergoterapeutstuderende, Anna, Oline og Simone, fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, som er i gang med med at skrive vores bachelorprojekt.

I projektet ønsker vi at undersøge senfølgers påvirkning på hverdagslivet efter endt behandling af brystkræft (senest 6 år efter).

Til det søger vi 4 informanter, som har lyst til at deltage i projektet og hjælpe os med at sætte fokus på, hvordan livet kan være efter et brystkræftforløb. Formålet er, at vi ønsker at fremme sundhed, trivsel og forhåbentlig sætte mere fokus på, at opleve senfølger i hverdagen og hvad dette kan gøre ved at deltage i hverdagsaktiviteter.

Oplever du senfølger? Og har du lyst til at deltage i et interview af ca. 30-45 minutters varighed, så er du mere end velkommen til at kontakte os (se kontaktoplysninger længere nede).


Om interviewet: 

Interviewet vil kunne foregå i de omgivelser, som du ønsker. Vi har brug for at optage interviewet til databearbejdning, som vil blive destrueret, når projektet er afsluttet.
Data vil indhentes i overensstemmelse med persondataforordningen, og alt vil derfor blive anonymiseret.

For at kunne deltage skal du:

●     Være kvinde i alderen 20-55 år

●     Have afsluttet behandling for brystkræft for maks 6 år siden

●     Kunne deltage enten i Århus, i København eller på Fyn

Interviews vil finde sted imellem den 28. oktober - 15. november 2019, hvilket vi snarest muligt aftaler nærmere - alt efter hvad der passer dig.

Kontaktoplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at deltage i projektet, så send en mail til Simone Toft på stso03852@edu.ucl.dk og vi kan aftale nærmere.

Vi håber meget på at høre fra dig og på forhånd tak for din hjælp til at belyse et vigtigt emne.

Venlig hilsen

Anna Sørensen, Oline Borg og Simone Toft,
Ergoterapeutstuderende 7. semester

 
Modtag vores nyhedsbrev

Vi sender nyhedsbreve ud til vores medlemmer ca. hver anden måned. Her kan du f.eks. læse om de seneste nyheder på senfølgeområdet og se en oversigt over vores kommende arrangementer og aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig