Hospitaler er for dårlige til at henvise socialt sårbare patienter til rehabilitering

- Det er helt uacceptabelt, at socialt sårbare patienter ikke får den hjælp, de har brug for. Alle skal tilbydes rehabilitering som en uadskillelig del af et kræftforløb, siger Laila Walther, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse.

En snak med en psykolog eller socialrådgiver, fysisk træning og hjælp til at få styr på kosten. Mange patienter har brug for hjælp til at vende tilbage til deres normale hverdag. Men der er store sociale forskelle på, hvem der henvises til de kommunale tilbud om rehabilitering. 

Faktisk har kræftpatienter med en lang videregående uddannelse hele 33 pct. større chance for at blive henvist end patienter med kort eller ingen uddannelse. En af årsagerne er, at personalet på hospitalet ikke er gode nok til at henvise til tilbuddene, enten fordi de ikke kender eller har tiltro til kommunens tilbud. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab. 

Desuden viser rapporten, at personalet nogle gange har en forudindtaget holdning til, at de sårbare patient ikke kan klare et forløb, og derfor bliver de ikke henvist. 

Men en sådan vurdering skal personalet ikke foretage, siger Laila Walther, der er afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse. 

- Vi kan se, at der er behov for helt faste procedurer for, hvordan man skal henvise til rehabilitering. De socialt sårbare patienter kæmper med de mest alvorlige problemer, og derfor er det helt uacceptabelt, at de ikke får den hjælp, de har brug for. Rehabilitering skal være en uadskillelig del af et kræftforløb, og alle skal henvises, fastslår Laila Walther. 

Flere individuelle tilbud

Jette Vibe-Petersen, chef for Center for Kræft og Sundhed i København, siger, at det er nødvendigt at lave individuelt tilrettelagte forløb, hvor en forløbskoordinator fra kommunen tager hånd om den enkeltes konkrete behov og sørger for at følge op. 

- Vi skal eksempelvis hjælpe med nogle af de problemer, der i særlige tilfælde kan synes større end selve sygdommen. Det kan f.eks. være en skrantende økonomi, sygemeldinger eller dårlige tænder, siger Jette Vibe-Petersen.

Hun fortæller, at mange socialt sårbare patienter ofte har svært ved at råbe op og finde rundt i sundhedssystemets labyrinter.

- Men når de kommer til os, har vi rent faktisk gode muligheder for at hjælpe både med rådgivning og genoptræning, og vi kan hjælpe med at forbygge funktionstab, som for eksempel svag muskulatur eller svaghed på grund af vægttab, så patienterne oplever at få et godt liv efter kræft, siger Jette Vibe-Petersen.

Kommuner bør undersøge, om de når de svageste kræftpatienter

Man ved, at rehabilitering til kræftpatienter, der består af fysisk træning, psykosocial støtte og hjælp til at holde fast i arbejdet, har rigtig god effekt. Alle kommuner har i dag et tilbud om rehabilitering, men mange steder kniber det med at få henvist til tilbuddene, og det skal der gøres noget ved, mener Kræftens Bekæmpelse. 

- Undersøgelsen har overvejende set på, hvilke patienter der bliver henvist til Københavns Kommunes tilbud, men der er ikke nogen grund til at tro, at den sociale ulighed kun ses i København. Vi vil derfor opfordre alle kommuner til gå deres tilbud igennem og se på, hvem der deltager, siger Laila Walther og tilføjer: 

- Og hvis der er en social forskel, skal den selvfølgelig tages meget alvorligt.