Speciale: Forandring af kræftoverlevere med senfølgers beskæftigelsesmuligheder

Problemstilling/baggrund:

Kræftoverlevere med senfølger er et voksende problem, i og med forekomsten og overlevelsesprocenten er stigende, og det estimeres, at 40-75% af kræftoverlevere vil opleve senfølger. At være kræftoverlever med senfølger kan medføre en række fysiske, psykiske og psykosociale forandringer, der kan have konsekvenser i forhold til, at vende tilbage til en hverdag, der indebærer et nyt normal for kræftoverleveren, en hverdag der er forbundet med angst og usikkerhed. Beskæftigelse er en del af det nye normale, hvor det at være i beskæftigelse har en række individuelle og samfundsmæssige gavnlige effekter.

Halvdelen af alle kræftoverlevere er i den arbejdsdygtige alder, og dette tal er stigende qua tidlig diagnose og forbedret behandling. Specialet har fokus på, at til trods for de gavnlige effekter ved beskæftigelse, oplever op imod 40% af kræftoverleverne, i den arbejdsdygtige alder, at stå uden for arbejdsmarkedet.

Formål:

Formålet med specialet var at undersøge, hvordan kræftoverlevere med senfølger oplever muligheder og begrænsninger i forhold til beskæftigelse. Dette med udgangspunkt i self-efficacy (troen på egne evner) og netværksteori, som danner grundlag for et forandringsforslag, der kan skabe bedre muligheder for kræftoverlevere med senfølger i at opnå eller fastholde beskæftigelse.

Metode:

Specialet tog afsæt i et hermeneutisk videnskabsteoretisk perspektiv, med udgangspunkt i et teorifortolkende casestudie. Self-efficacy og netværksteori blev anvendt som linse for indsamlingen af empirien, der udgjorde seks semistrukturerede individuelle interviews med kræftoverlevere med senfølger. Ydermere blev der indsamlet empiri gennem en systematisk litteratursøgning. Fokus for den indsamlede empiri var på at identificere muligheder og begrænsninger i forhold til beskæftigelse, og derigennem bidrage med viden til forandringsforslaget.

Resultater:

Gennem interviewene og den fremsøgte litteratur blev det fundet, at kræftoverlevere med senfølger oplever at senfølgerne medfører individuelle begrænsninger i forhold til beskæftigelse. En styrket tro på egne evner viste sig, at være en muliggørende faktor for at kræftoverlevere med senfølger opnåede eller fastholdte beskæftigelse. Netværksrelationer i form af familie, venner, kollegaer og netværksgrupper som Senfølgerforeningen er med til at styrke kræftoverlevere med senfølgers tro på egne evner gennem social støtte og følelsesmæssig integration. Ud fra den indsamlet empiri blev det fremanalyseret, at arbejdspladsen har en fremtrædende rolle, i forhold til ændringer af omkringliggende strukturer, for at kræftoverlevere med senfølger kan opnå eller fastholde beskæftigelse, hvorfor forandringsforslaget tager udgangspunkt heri.

Konklusion:

Forandringsforslaget bygger på fire tiltag, som arbejdspladsen kan vælge at implementere for at understøtte kræftoverlevere med senfølger beskæftigelsesmuligheder, vel viden om, at der kan forekomme individuelle strukturelle forhold på arbejdspladser, der forhindre implementeringen af forslaget. De fire tiltag er; uddannelse af ledere, løbende dialog med og evaluering af kræftoverlevere med senfølger, fleksibilitet i arbejdsopgaver og –tid, samt kollegial inddragelse i processen.

Forslaget bygger på en erkendelse af, at kræftoverlevere oplever senfølger individuelt og dermed skal der tages individuelle hensyn på arbejdspladsen. Uddannelse af ledere skal bidrage til en forståelse for og viden om kræftoverlevere med senfølgers evner og derigennem, hvilke forventninger arbejdspladsen kan have til disse. En løbende dialog og evaluering skal sikre åbenhed og løbende forventningsafstemning, og derigennem bidrage til at styrke kræftoverleveren med senfølgers self-efficacy i arbejdsmæssige sammenhænge. Dette bidrager ligeledes til fleksibilitet, da arbejdsopgaver og –tid kan justeres i forhold til den enkelte kræftoverlever med senfølgers kompetencer, så disse stemmer overens med arbejdspladsens krav. Slutligt anbefales det, at kollegaerne involveres i denne proces for at reducere eventuelle konflikter, der kan opstå på baggrund af uindfriede forventninger mellem kræftoverleveren med senfølger og kollegaerne.

Kontakt:

Ved yderligere interesse eller spørgsmål kan henvendelse rettes til forfatterne af specialet.

Venlig hilsen

Kristina Skou-Holtet: Kristinahk85@gmail.com

Sanne Dahl Jensen: Sanne_Dahl_Jensen@hotmail.com


Hent og læs hele specialet her:

Forandring af kræftoverlevere med senfølgers beskæftigelsesmuligheder - Et kvalitativt studie af muligheder og begrænsninger (PDF)