Facebook
Twitter
LinkedInBrystkræftpatienter risikerer knogleskørhed efter kemoterapi
- Knogleskørhed er en sygdom, som kan behandles. Derfor er det vigtigt at få klarhed over, om vi skal sætte ind med tidlig opsporing og forebyggende behandling, siger professor Marianne Ewertz fra Odense Universitetshospital.
Hvert år får 4.900 kvinder diagnosen brystkræft, og ca. 90 pct. af kvinder opereret for brystkræft får forebyggende efterbehandling i form af eksempelvis kemoterapi og antihormonbehandling. Og den helt gode nyhed er, at flere og flere kvinder overlever sygdommen, for ca. 80 pct. af kvinderne lever i mere end 10 år efter deres behandling.
Men der mangler viden om langtidsbivirkninger også kaldet senfølger, herunder knogleskørhed, som er en kendt risikofaktor, når man er behandlet for brystkræft. Det siger professor, overlæge Marianne Ewertz fra Odense Universitetshospital.
- Kvinder får høje doser af binyrebarkhormon for at forebygge kvalme og allergiske reaktioner. Der gives en høj dosis i løbet af tre dage – dagen før, på behandlingsdagen og dagen efter kemoterapi. Vi ved, at en lille dosis binyrebarkhormon over en måneds tid øger risikoen for knogleskørhed, men vi kender ikke følgerne af en høj dosis over få dage, siger Marianne Ewertz. (Efter operation for brystkræft får man normalvis tilbudt seks behandlinger med forebyggende kemoterapi).
Og for de yngre kvinder med brystkræft gælder det, at kemoterapi kan sætte dem i overgangsalderen 10 år før normalt, hvilket dermed også øger deres risiko for at udvikle knogleskørhed. Man ved også, at risikoen for knogleskørhed øges hos kvinder efter overgangsalderen, hvis de skal tage antihormonbehandling.
- -Vi har ingen resultater klar endnu, men vi ved, at hver 10. deltager har udviklet knogleskørhed, allerede inden start på kemobehandlingen, siger ph.d.-studerende Carina Ørts Christensen.
Scanning af knogler
Marianne Ewertz og ph.d-studerende Carina Ørts Christensen er derfor i gang med opfølgningsundersøgelser af kvinder, der har modtaget forebyggende kemoterapi og antihormonbehandling.
I den ene undersøgelse deltager ca. 100 kvinder, som fik scannet deres knogler, inden de gik i gang med kemoterapien, en måned efter endt behandling, og så skal de scannes en tredje gang et år senere. Ved den sidste scanning skal kvinderne besvare et spørgeskema om, hvilken medicin de har taget eller tager efter endt kemoterapi, og om de er gået i overgangsalder.
I den anden undersøgelse inviteres kvinder, som fik kemoterapi for to til fem år siden til at få scannet deres knogler. Mange af dem har allerede fået scannet knoglerne en gang tidligere i forbindelse med deres kemoterapi.
Tab af knoglemasse
Man vil undersøge, om der hos den enkelte kvinde er sket tab af knoglemasse mellem start og slut på kemobehandlingen, og om dette tab varer ved eller ej efter et til flere år efter endt kemoterapi.
- Vi har ingen resultater klar endnu, men vi ved, at hver 10. deltager har udviklet knogleskørhed, allerede inden start på kemobehandlingen, siger Carina Ørts Christensen. Dette svarer til, hvad man måtte forvente ud fra forekomsten af knogleskørhed hos kvinder uden brystkræft.
I dag er det sådan, at alle kvinder bliver anbefalet at tage kalk og D-vitamintilskud, inden man starter med kemoterapi, og at man fortsætter med det, hvis man for eksempel skal fortsætte med antihormonbehandling.
- Knogleskørhed er en sygdom, som kan behandles. Derfor er det vigtigt at få klarhed over, om vi skal sætte ind med tidlig opsporing og forebyggende behandling for at undgå senfølger som for eksempel knoglebrud, siger Marianne Ewertz.
Undersøgelsen forventes færdig i efteråret 2015 og endelig klar til offentliggørelse i løbet af 2016. Kræftens Bekæmpelse støtter projektet med 755.000 kr.
Modtag vores nyhedsbrev
Vi sender nyhedsbreve ud til vores medlemmer ca. hver anden måned. Her kan du f.eks. læse om de seneste nyheder på senfølgeområdet og se en oversigt over vores kommende arrangementer og aktiviteter.