Børnekræftoverlevere risikerer hormonforstyrrelser

19-02-2014
Behandlingen af børn med kræft er gennem de seneste fire årtier forbedret markant, med det glædelige resultat, at omkring 80 pct. af børnene i dag kureres. En ny stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser imidlertid, at mange overlevere får kroniske senfølger, som skyldes forstyrrelser af kroppens normale hormonproduktion. Artiklen er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, The Lancet.

Børn, der behandles for kræft, risikerer senere i livet at få hormonforstyrrelser, som kan give kronisk træthed, påvirke hukommelsen, give overvægt, vækstproblemer, forsinket kønsmodning og barnløshed. For mens de effektive og specialiserede behandlinger har forbedret overlevelsen, fører de samtidig også til bivirkninger, der blandt andet rammer de kirtler, som styrer kroppens hormonsystem.

En ny Nordisk undersøgelse af 30.000 personer, som har været behandlet for kræft i barnealderen, viser, at risikoen for at blive indlagt senere i livet med en hormonel sygdom, som f.eks. nedsat funk-tion af skjoldbruskkirtel, bugspytkirtel, hypofyse, æggestokke eller testikler, er fem gange højere end normalt. Selvom risikoforøgelsen er markant, kan problemet være endnu større end undersøgelsen viser, fordi de mindre alvorlige hormonforstyrrelser ikke fører til hospitalsindlæggelse, men behandles hos egen læge.

– Hver tiende person, som er helbredt for kræft i barnealderen, bliver senere i livet indlagt til behandling for en hormonel sygdom. Det understreger vigtigheden af, at lægerne er opmærksomme på denne særlige sammenhæng mellem en tidligere behandling for børnekræft og hormonelle lidelser. Her skal lægen simpelthen holde ekstra godt øje med tidlige symptomer på hormonforstyrrelser. Det gælder ikke mindst den praktiserende læge, som ofte er den første, patienten går til, siger Sofie de Fine Licht fra Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, der har stået i spidsen for den nye undersøgelse.

Der er i dag oprettet enkelte senfølgeklinikker, hvor en mindre del af de personer, som er behandlet for kræft i barneårene, følges. Men ifølge Sofie de Fine Licht tydeliggør den nye undersøgelse, at der er behov for endnu større fokus på gruppens mange sundhedsproblemer. Ikke mindst fordi senfølger efter børnekræft ofte først viser sig så lang tid efter afsluttet kræftbehandling, at både læge og patient er tilbøjelige til at glemme, at behandlingen kan være årsagen til symptomerne. Risikoen for at udvikle en hormonel sygdom, der kræver behandling, er ifølge den nye undersøgelse forøget, selv hos børnekræftoverleverne på 60 år og op.

Kroniske senfølger


Mens skaderne på de hormonproducerende kirtler ikke er dødelige i sig selv, så er de kroniske og kræver langvarig behandling. Sygdommene går ofte ud over livskvaliteten, og kan vise sig på mange måder, f.eks. i form af pubertets- og udviklingsforstyrrelser, fertilitetsproblemer, stofskifteforstyrrelser, sygelig træthed eller overvægt.

Undersøgelsen viser, at omfanget af skader på hormonproducerende kirtler og hospitalsindlæggelser til dels er afhængig af, hvilken kræftform patienten tidligere er behandlet for. De højeste risici så forskerne hos personer, som i barneårene var behandlet for leukæmi, en hjernetumor eller Hodgkin lymfom. Og selv om nogle af de 30.000 patienter, som indgår i undersøgelsen, er behandlet tilbage i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, var senfølgerne af behandlingen dengang de samme som hos børn behandlet i nyere tid.

Nye studier af behandling og specifikke senfølger

Den nye undersøgelse er baseret på patientoplysninger fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Den har kun været mulig at gennemføre, fordi alle fem lande har landsdækkende person- og sygdomsregistre. Den fælles nordiske undersøgelse har fået navnet ’Adult Life after Childhood Cancer in Scandinavia’. Undersøgelsen er den første i en række undersøgelser af senfølger efter kræftbehandling i barneårene, herunder senfølger i form af hjerte-karsygdomme, lungesygdomme, nyresygdomme og sygdomme i mave-tarmkanalen.

I kommende undersøgelser vil forskerne også, for et udvalg af alvorlige senfølger, undersøge, hvilke dele af behandlingen, som i særlig grad gav senfølger. Den viden gør det nemlig muligt at følge forhenværende børnekræftpatienter mere målrettet, så senfølger kan forbygges eller behandles i tidlige stadier. Det overordnede formål med undersøgelserne er naturligvis at mindske risikoen for senfølger efter børnekræft mest muligt.

Artiklen i The Lancet

Den nordiske undersøgelse ’Adult Life after Childhood Cancer in Scandinavia’

 
Modtag vores nyhedsbrev

Vi sender nyhedsbreve ud til vores medlemmer ca. hver anden måned. Her kan du f.eks. læse om de seneste nyheder på senfølgeområdet og se en oversigt over vores kommende arrangementer og aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig