Lungekræft. Senfølger: Muskel og ledsmerter, udtalt træthed m.m.

02-05-2019
Kvinde født i 1959: Senfølger : Muskel- og ledsmerter, udtalt træthed. Recurrens parese efter 2. operation. Koncentrationsbesvær, grådlabil, tinnitus og nedsat hørelse. Søvnløshed, hedeture. Ingen sexliv.

Diagnose og behandling.

Diagnose i 2017. Ikke-småcellet lungekræft. 2x operation og efterfølgende kemo i 4 serier. 

Personlig historie om senfølger

Jeg er hypermobilitet og havde i forvejen dårlig ryg. Efter behandling mod kræft er muskel- og ledsmerter blevet mange gange værre og er både nakke, skuldre, ryg og hofter. Er efterfølgende blevet opereret i skulder hvor man fandt slidskader og en læsion.

På grund af det lammede stemmebånd har jeg næsten ingen stemme hvilket har store sociale konsekvenser og gør at jeg ikke kan vende tilbage til mit arbejde.

Har efterfølgende fået indopereret en siliconeklods som holder stemmebåndet i lukkeposition og jeg har fået meget af stemmen tilbage, men det gør - sammen med den reducerede lunge - at jeg meget hurtigt bliver forpustet ved fysisk anstrengelse.

Kan næsten ikke gå på 1. sal. Kan knap nok få en hverdag til at hænge sammen. Må sætte mig og hvile bare jeg har tømt opvaskeren. Skal nu i arbejdsprøvning med alle de skånehensyn der er.

Er nervøs for hvordan det går. Spekulerer meget - er især bange for fremtiden, nu hvor jeg snart bliver sluppet fra 3 måneders skanningerne.

Vores sexliv er nul - både pga min træthed men også fordi slimhinderne er tørre og jeg klør og udvikler eksem i “bunden”.

Plus 1000 andre ting som jeg lige nu ikke kan komme i tanker om, da hjernen også er blevet omdannet til vat.  

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her