Brystkræft HER2 positiv. Senfølger: Tinitus, sover 3-5 timer m.m.

16-08-2021
Kvinde født i 1967. Senfølger: Tinitus, sover 3-5 timer, koncentrationsbesvær, svært ved at huske ord, svedetur, fryser, svimmel.

Diagnose og behandling

Diagnose i 2018. 

Fjernet højre bryst, derefter kemoforløb og efterfølgende 25 gange stråler.

Personlig historie om senfølger

Jeg har til alle kontroller nævnt senfølger, og bivirkninger med Tamoxifen, som ikke er nævnt her, uden at få anden besked fra onkologen, at det er sådan det er.

Tinitus kombineret med manglende søvn har været det værste og gav til sidst depression med et par selvmordsforsøg. 

Jeg kom under lokal psykriatrien, der formåede at sætte første fokus på min manglende søvn, og det har hjulpet på koncentrationen og generel livsværdi. Jeg får quiterapine og melatonin for søvnen.

Tinitus gør, at jeg bliver hurtig træt i hovedet og ikke kan de lange samtaler uden, at jeg taber koncentrationen. Det har min familie lært at leve med, når jeg blot nævner, at nu er der ikke plads til mere snak.

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her