Brystkræft. Senfølger: Træthed, muskelstivhedm.m.

27-05-2018
Kvinde født I 1972. Senfølger: Træthed, muskelstivhed, nervesmerter i fødder. Ondt i leddene. Hukommelses besvær. Døjer med både diarré og forstoppelse. Krampe i fødder og skulder.

Diagnose og behandling.

Diagnose i 2011. Jeg havde 3 knuder i venstre bryst.. Min brystkræft var østrogen påvirket, den var HER2 positiv og aggressiv. Jeg fik 6 kemo, 25 stråler, 25 herceptin og antiøstrogen i 10 år, men stoppede efter 6 år.

Personlig historie om senfølger

Mine problemer plager mig hver dag. Når jeg står ud af sengen kan jeg næsten ikke gå. Bare jeg har sat på en stol eller i bilen 10-15 min, døjer jeg med at gå de første 8-10 skridt.

Jeg har problemer med maven, både som diarré og forstoppelse. Jeg er træt og har ingen energi og vil rigtig gerne dyrke motion men kan ikke finde overskuddet, da jeg mangler kræfter i både arme og ben.

Jeg kan ikke gå på hug og rejse mig uden at holde ved og støtte mig til noget.

Jeg er 45 og savner i den grad mit gamle jeg og ville ønske der kunne gøres noget ved de senfølger.

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her