Brystkræft. Senfølger: Træthed (fatique), muskel og ledsmerter m.m.

28-11-2019
Kvinde født i 1969. Senfølger: Træthed (fatique), muskel og ledsmerter, kognitive problemer, depression, angst, søvnproblemer, diarré, ødemer, tørre slimhinder især i øjne og mund, kronisk serom og prikken/stikken i fingre og tæer.

Diagnose og behandling

Brystkræft sommer 2017+ tilbagefald okt.2018. operation, kemo (3 x EC + 9 x pacitaxel) og 15 strålebeh. Forsøgt behandlet med tamoxifen og lethosol men måtte opgive pga livstruende bivirkn. 

Personlig historie om senfølger

Kan knapt få dagligdagen til at hænge sammen, og er i forbindelse med min sygdom blevet fyret fra mit arbejde .............  har to skolesøgende børn og en voksen dreng, hvor især den mellemste pige har udviklet angst, depression og skolevægring.  
Jeg har svært ved at mestre min situation, og ser nærmest ingen mening med livet mere p.g.a alle de tab jeg har haft især i mit funktionsniveau. Jeg har været vant til at klare ALT, og altid formået at støtte andre, og passe mit job. Nu bliver jeg udmattet, grænsende til besvimelse, af at tage ud at handle stort ind. Der stilles krav fra jobcenterets side, og lige meget hvor jeg vender mig hen, for at bede om hjælp, bliver jeg henvist til andre instanser. Egen læge er utrolig velvillig.............men han ved bare ikke hvad han skal stille op med mig. For 2,5 år siden, lige inden jeg fik brystkræft, følte jeg mig på ingen måde syg................nu, hvor jeg er kræftfri, har jeg aldrig følt mig mere syg. Nogle dage føles det som om, at livet langsomt ebber ud, for mig. 

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her