Brystkræft. Senfølger: Mund og øverste del af hals svier/brænder, om eftermiddagen hovedpine m.m.

29-09-2020
Kvinde født i 1961. Mund og øverste del af hals svier/brænder. Om eftermiddagen hovedpine, hvor det føles som om, jeg har let feber. Søvnproblemer/træthed.

Diagnose og behandling

Diagnose i 2016. 

Fik fjernet knude og stor del af lymferne i venstre armhule.  

Kemoterapi og strålebehandling (var med i forsøg). 

Personlig historie om senfølger

Umiddelbart efter afslutningen af kemobehandling og strålebehandling var det eneste mén søvnproblemer som følge af piller med antiøstrogen - og lidt træthed. 

Søvnproblemerne er der stadig - trætheden er taget væsentlig til. Jeg klarer fuldtidsarbejde, men magter stort set ikke at lave noget, når jeg kommer hjem. En væsentlig forandring af min hverdag.  

Er inden for de sidste måneder begyndt at have hovedpine, hvor det føles som om, jeg har let feber. 

Stort set hele dette år har jeg haft problemer med min mund - føles som jeg lige har været i kemobehandling. Det har nu udvidet sig til at omfatte øverste del af halsen. Er tjekket for coronavirus mv. negativ resultat. 

Fortæl din historie om senfølger, og hjælp andre

Vi vil gerne opfordre til, at du sender din personlige historie ind, hvis du mener, du har senfølger af dine kræftbehandlinger. Din historie betyder meget for andre, som oplever senfølger.

Fortæl din historie om senfølger her