Her i netværksgruppen støtter og hjælper vi hinanden. Vi snakker om vores problemer og deler vores erfaringer om livet med senfølger. Til møderne snakker vi om de følelser, som vi kan have, når vi for eksempel mister noget af vores arbejdsevne.
I gruppen har vi en gensidig aftale om tavshedspligt, og du bestemmer helt selv, hvor meget du har lyst til at dele. Du er velkommen i gruppen uanset kræfttype, behandling og senfølger. Vi håber på at se dig.
Har du spørgsmål, kan du kontakte vores tovholdere:
Hanne T. Lang
hanne.t.lang@gmail.com
Tlf. 24 82 92 39
Mit navn er Hanne T. Lang. Jeg er 53 år og bor i Nykøbing F. Op til jul i 2018 fik jeg konstateret brystkræft med spredning til lymfer. Jeg kom først i kemobehandling, derefter operation og ståler. Jeg kom godt igennem selve forløbet, men har efterfølgende haft en del senfølger. Bl.a fatiqe, søvnløshed og lettere nerveskader.
Jeg har valgt at melde mig som en af tovholderne i Nykøbings Falsters nystartede lokale Senfølgeforening, da jeg synes det er vigtigt at have et lokalt Forum , hvor det er muligt at snakke med andre som lider af senfølger efter kræft. Det kan være svært for udenforstående at forstå hvilke udfordringer vi kan have i hverdagen, derfor kan det være rart at vende tingene med ligesindede.
Da vi alle jo nok har lidt svingede energi, og jeg ikke selv har været tovholder for nogen forening før, må vi alle hjælpes lidt ad, med at se hvad vi kan bruge vores lokale forening til.
Vi starter stille og roligt op, med lidt kaffe, hygge og snak den første gang, og er spændt på at høre hvilke forventninger og ideer man har for vores Nykøbing afdeling.
Susanne Sværke
susanne-koch@hotmail.com
Tlf. 41 57 70 49
Mit navn er Susanne, jeg er 57 år. Jeg fik konstateret brystkræft i 2019. Jeg blev opereret og fik stråler, og er i medicinsk behandling med letrozol og zolodronsyre.
Jeg har en del senfølger som gør at jeg er i flexjob. Senfølgerne er ondt i muskler og voldsom træthed.
Jeg har meldt mig dom tovholder i Nykøbing F. Da jeg gerne vil bruge min erfaring til at støtte andre med senfølger.