Jeg kan ikke klare mit arbejde og har ikke råd til at gå ned i tid. Er refusion fra kommunen en mulighed?

Spørgsmål 

Jeg fik i 2014 konstateret kræft og har siden undergået en række behandlinger. Lige nu modtager jeg immunterapi da alle andre behandlingsmuligheder er udtømt.

For 3/4 år siden blev jeg enig med min arbejdsgiver om at gå ned i tid da jeg ikke kan holde til at arbejde fuld tid. Jeg holder fri hver onsdag og kan på denne måde få det til at hænge sammen.

Som tiden går, bliver jeg mere og mere træt som følge af min immunterapi (iflg min læge en kendt bivirkning). Siden Corona epidemien startede har jeg arbejdet hjemmefra og jeg har således haft mulighed for at indlægge en pause til en power nap. Nu er jeg tilbage på kontoret og har ikke længere den mulighed.

Hvad gør jeg nu? Jeg har ikke råd til at gå længere ned i tid end mine nuværende 30 timer. Det er ikke en løsning for mig at gå tilbage til en arbejdsuge på 5 dage og blot fordele de 30 timer ud på 5 dage i stedet. Er der mulighed for nogen refusion fra kommunen så jeg kan lave en aftale med min arbejdsgiver? Jeg har i forvejen en §56 da min behandling hver 3 uge medfører 1 fraværsdag per gang.

Svar

Hej,

Mange tak for dit spørgsmål! Stærkt, at du fortsat er i arbejde på trods af en omgang immunterapi, det er super sejt.

Umiddelbart, så er det helt korte svar på dit spørgsmål: nej. Desværre. 

• En permanent/eller blot midlertidig nedsættelse af arbejdstiden er mellem dig og arbejdsgiver – dette kan en §56 ikke dække over og ej heller kan man kompensere for det i anden lovgivning.

Der er en anden mulighed, men dette betyder, at du skal sygemeldes – deltid. Således er du på arbejde noget af tiden, men sygemeldt for resten, idet din behandling og bivirkningerne heraf begrænser din arbejdsevne i så stort et omfang, at du ikke kan være på arbejde fuld tid i en periode.  

Det kan ikke koges meget mere simpelt ned, så dette må være en afvejning fra din side og i en dialog med din arbejdsgiver om hvad, som vil være løsningen fremadrettet. Der findes ingen kompensation til arbejdsgiver, for at imødekomme borgers økonomiske situation, såfremt arbejdsevnen er nedsat, men ikke i så stor en grad, at du fortsat kan være selvforsørgende. Det er tough luck, men ikke desto mindre, sådan at systemet er skruet sammen.  
 
Jeg håber, at det gav dig svar – ellers kontakt mig gerne igen.

Al held og lykke fremover, hvor håber jeg, at der kommer en holdbar løsning! 

Mvh Rebecca Lykke