Min kæreste er erklæret kræftfri, men har ikke lyst til intimt samvær og vil ikke snakke om det. Hvordan kan jeg få åbnet for snakken?
Spørgsmål:
Hej,
Jeg er pårørende til en kræftpatient. Det drejer sig om min kæreste.
Vi blev kærester i sommeren 2019, og han fik konstateret kræft i november 2019. Han har efterfølgende været igennem operation og kemobehandlinger. På nuværende tidspunkt er han erklæret rask og går løbende til kontrol hver 3. måned.
Han afsluttede sit kemoforløb i foråret 2020. Vi har ikke haft intimt samvær siden oktober 2019. Når jeg forsøger at bryde tabuet, lukker han i og afviger at svare på det.
Jeg synes, det er rigtigt svært, at han ikke vil snakke om det. Men jeg vil heller ikke presse ham til noget, for jeg ved, at sygedomen stadig fylder meget mentalt. Jeg har ikke lyst til at gå fra ham, for jeg synes faktisk, vi har det godt sammen udover det med intimiteten. Han vil gerne putte, men hvis jeg stille og roligt forsøger at ligge op til noget, går han eller vender sig væk fra mig.
Jeg ville aldrig kunne få ham med til en parterapeut eller sexolog. Men jeg ville gerne have nogle redskaber, som kunne hjælpe mig til, at vi kunne tale om det.
Håbefulde hilsner.
Svar:
Kære håbefulde pårørende,
Mange, mange tak for dit indsendte spørgsmål.
I mailen fortæller du, at du i sommeren 2019 mødte din kæreste, og at din kæreste i november samme år, blot få måneder efter I mødte hinanden, fik konstateret kræft. Du oplyser også, at din kærestes kemoforløb sluttede i foråret 2020, og at han nu er erklæret rask. Din kæreste er erklæret rask, så det lyder jo rigtig godt. Rigtig godt.
Nu kommer det så – MEN!!
Rigtig mange kræftpatienter oplever efter endt kræftbehandling, at det er svært at vende tilbage til det liv, de havde, før de fik kræft. Jeg har haft utallige samtaler med mennesker, der nærmest enslydende udtaler: ”Jamen kræften er væk, så jeg burde danse rundt med armene over hovedet, men sådan har jeg det ikke”.
I din mail fortæller du, at du og din kæreste ikke har haft intimt samvær siden oktober 2019. I kan ligge og putte, men hvis du lægger op til mere fysisk nærvær, trækker din kæreste sig. Du har forsøgt at tale med ham om det, men også her trækker han sig, og det synes du er svært og efterlyser derfor nogle redskaber, som du kan anvende, så I kan komme til at tale om det.
Hvor ville jeg ønske, vi lige kunne sidde overfor hinanden og sætte nogle ord på alt det, du/I har været og er igennem. Et kræftforløb er sjældent overstået, selvom man får oplyst, at kræften efter behandling er væk. Når et menneske bliver ramt af alvorlig eller kronisk sygdom, så påvirkes alle dimensioner af vedkommendes tilværelse. Både kroppen, psyken og det sociale liv bliver berørt, og det gælder også samlivet og seksualiteten.
Ca. en fjerdedel af alle kræftpatienter oplever, at de under eller efter kræftbehandlingen får behov for hjælp til at håndtere problemer med samliv og seksualitet. Talrige studier har påvist, at der er et misforhold mellem patienters ønske og behandlerne, de fagprofessionelles faktiske initiativ til at tale om seksuelle emner. Det kan have flere årsager, men det er velkendt, at seksuelle emner forbigås på grund af blufærdighed, usikkerhed eller misforstået hensyn fra både patientens og den fagprofessionelles side. Og heller ikke i privaten har vi altid et sprog for samliv og seksualitet, så når der så pludselig optræder alvorlige hændelser i livet, kan det virkelig være svært, for nogle et tabu, at tale om emnet seksualitet.
Det du/I sidder i lige nu er meget velkendt. Hvis jeg skal sætte èt ord på, som jeg synes fylder meget for par, der kommer for at samtale med mig, er det ensomhed/alenehed. Ensomheden ved at være to mennesker helt helt tæt på hinanden, også alligevel ikke få talt om det, som fylder allermest.
Jeg ved jo ikke, hvorledes I har kunne tale sammen om svære emner, før din kæreste blev syg. Du skriver, at du ikke vil presse for meget på, for sygdommen fylder fortsat mentalt. Det er fint og kærligt, at du vil passe på din kæreste. Når det er sagt, så skal du også huske dig selv.
Rigtig mange pårørende skåner ”kræftpatienten”, fordi de ved, at det er hårdt at være i forløbet med alt, hvad det indebærer. Det er bare således, at I jo også på et tidspunkt skal have taget hul på det, der nærer dig - og som din kæreste helt sikkert også tænker på, men som han ikke har mod på eller er direkte bange for at tage hul på. Husk på, at I fortsat er et par. I har valgt, at I stadig vil være sammen, og det er vigtigt, at du får meldt ud, hvad du ønsker. At du savner din kæreste, at du gerne vil i dialog med ham, at du også gerne vil have hjælp udefra til at få løsnet knuden. Et kræftforløb er svært for begge parter, og tavshed gør kun tingene sværere. Du er bestemt ikke en dårlig kæreste, hvis du begynder at presse lidt på.
Det er tydeligt at læse, at du holder meget af ham, men husk nu dig selv. Hvor længe vil du lade ham vende sig væk? På den lange bane hjælper det ingen af jer.
Jeg er helt med på, at det her fylder meget, og at det ikke er nemt. Jeg tænker, det kan være en god ide at få hjælp. Det behøver faktisk ikke i første omgang at være hos en parterapeut eller sexolog.
Det kan være en god ide at kontakte en af de mange Kræftrådgivninger, der findes i Danmark. Du kunne gøre det alene og efterfølgende bede din kæreste tage med – for din skyld. Fordi kræftforløbet også har fyldt meget for dig. Det er anonymt og koster ingen penge - også er de rigtig dygtige til at tale og rådgive både patienter og pårørende, og de har også andre mange gode tilbud.
Jeg skriver lige her kontakten til Holstebro Kræftrådgivning: tlf.: 70 20 26 63, e-mail: herning@cancer.dk - du kan læse mere om Kræftrådgivningen via dette link:
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/raadgivning/radgivninger/region-midtjylland/holstebro/
Jeg vil også gerne henvise dig til nedenstående link:
https://www.cancer.dk/nyheder/kraeftpatienter-staar-alene-med-seksuelle-senfoelger/
Hermed vil jeg slutte mit svar til dig. Jeg håber så meget for dig/jer, at det må lykkes. Og husk også dig selv.
Mange hilsner fra Susanne